Komprimeret luftkvalitet i kødindustrien

Sikker overvågning af dugpunkt, restolie og partikler – der, hvor hygiejne, produktsikkerhed og dokumentation til audit er afgørende.

Komprimeret luft er et vigtigt driftsmedium i kødindustrien. Den kan komme i direkte kontakt med uemballeret kød eller påvirke processer tæt på produktet. Det afgørende er ikke kun behandlingen i kompressorrummet, men også den faktiske kvalitet ved udtagningsstedet.

Til vurdering af komprimeret luftkvalitet er især tre måleværdier relevante: trykdugpunkt, restolie og partikler. Afhængigt af anvendelsessituationen varierer måleplaceringen og overvågningslogikken.

Dugpunkt: Måles centralt efter rensningen

Trykdugpunktet er en vigtig parameter for den hygiejniske vurdering af komprimeret luft, da fugtigheden kan fremme væksten af mikroorganismer. Væksten af mikroorganismer i komprimeret luft aftager, når trykdugpunktet falder, og standser ved -26 °C (BCAS R102-1). Derfor tilstræbes der ofte et trykdugpunkt i klasse 2 på -40 °C.

Restolie: Overvåg centralt, inden der dannes kondens

Også restende olieindholdet bør overvåges centralt efter rensningen. Årsagen er, at luften efter kompressoren er betydeligt varmere end i fordelingsnettet og i produktionsområderne. I kødforarbejdningen ligger temperaturerne ofte på omkring 10 °C, og i kølerum er de endnu betydeligt lavere.
Dette øger risikoen for, at gasformige oliekomponenter kondenserer i det køligere net og ophober sig der. Netop dette må ikke ske, da det kan føre til oliespredning. Den centrale restoliemåling er derfor en væsentlig forudsætning for hygiejnisk sikker komprimeret luft.

Partiklen: måles ved udtagningsstedet

Partikler skal vurderes anderledes end dugpunkt og restolie. De kan ikke kun stamme fra produktionen, men også opstå i selve distributionsnettet, f.eks. som følge af korrosion, slid eller filterproblemer. Derfor er måling af partikler ved udtagningsstedet særligt sigende.
Renheden i kompressorrummet er altså ikke automatisk den samme som renheden hos forbrugeren. For at kunne foretage en pålidelig vurdering skal der tages højde for de faktiske forhold dér, hvor komprimeret luft anvendes i processen.

Revision og dokumentation: risikobaseret og pr. udtagningssted

Senest ved auditten bliver komprimeret luftkvalitet et emne, der skal kontrolleres. De gældende standarder kræver en risikobaseret vurdering af driftsmedier. For komprimeret luft, der kommer i direkte kontakt med fødevarer eller primæremballage, gælder det, at den ikke må udgøre en kontamineringsrisiko og skal overvåges.
Det er vigtigt at bemærke, at standarderne som regel ikke angiver faste talværdier, men kræver en begrundet fastsættelse for hvert udtagningssted. I praksis betyder dette: 

• et fuldstændigt register over alle udtagningssteder,
• vurdering af kontakttypen,
• den fastlagte renhedsklasse,
• en kontrolplan med målepunkt, metode og hyppighed,
• samt en fastlagt fremgangsmåde ved afvigelser.

På denne måde sikres ikke blot teknisk kontrol med komprimeret luftkvalitet, men også en dokumentation, der kan underkastes audit.

Forurening: hvor den kan opstå

Komprimeret luft kan allerede være forurenet ved indsugningen eller blive forurenet i løbet af komprimering, rensning, opbevaring og distribution. Det drejer sig især om partikler, vand, olie og mikroorganismer.

Det er især vigtigt at bemærke, at kvaliteten i kompressorrummet ikke automatisk er den samme som kvaliteten ved udtagningsstedet. Rørledninger, lagertanke, filtre, slanger og udtagningssteder kan efterfølgende ændre luftkvaliteten i systemet. Derfor skal komprimeret luft vurderes dér, hvor den rent faktisk virker i processen.

Relevante kilder og standarder

Følgende normer og standarder er især relevante for komprimeret luftkvalitet i kødindustrien:

  • ISO 8573-1:2010 – Renhedsklasser for komprimeret luft
  • ISO 8573-2 til -9 – Prøvningsmetoder for fugtighed, olie, partikler, flydende vand og mikrobiologiske forureninger
  • VDMA-standardblad 15390-2:2018 – Anvendelsesvejledning for trykluftrenhed i fødevare- og medicinalindustrien
  • IFS Food version 8 – Krav til driftsmedier og komprimeret luft ved direkte kontakt med fødevarer eller primæremballage
  • BRCGS Food Safety Issue 9 – Overvågning af komprimeret luft med direkte produktkontakt på anvendelsesstedet
  • SQF Food Safety Code, udgave 10 – Risikobaseret overvågning af ren komprimeret luft
  • FSSC 22000 version 6 / ISO/TS 22002-1 – Krav til driftsmedier og vurdering af trykluftanvendelser
  • Forordning (EF) nr. 852/2004 – Fødevarehygiejne
  • Meddelelse fra Kommissionen 2022/C 355/01 – Retningslinjer for HACCP-principper

Konklusion

Komprimeret luftkvalitet i kødindustrien er både et spørgsmål om hygiejne, proces og dokumentation. Tre ting er afgørende: Overvågning af dugpunkt og restolie centralt efter behandlingen, kontrol af partikler ved udtagningsstedet og nøjagtig dokumentation af kravene for hver enkelt anvendelse. På den måde bliver komprimeret luft en kontrolleret del af den hygiejniske proceskæde.